Jeg søger stemningen, relationerne og de små øjeblikke, der fortæller historien om jer, som I er.
Marloes & Kristian
Billederne blev præcis lige så autentiske, som vi havde håbet på
"Vi har kun de største og kærligste anbefalinger til Johanne. Vi havde selv fået anbefalet hende, og da vi havde set hendes billeder, var vi slet ikke i tvivl om, at hun var den rigtige fotograf for os på vores bryllupsdag. Inden den store dag besøgte Johanne os, så vi kunne fortælle om de tanker og drømme, vi havde, og hun mødte os lige præcis i det, vi ønskede. Billederne blev præcis lige så autentiske, som vi havde håbet på, og vi kan genkalde og mærke både stemningen og følelserne fra dagen, når vi bladrer det store album igennem i dag. Johanne var enormt professionel og var så sød og nem at have med på dagen. Hun fandt altid de fineste detaljer og forevigede det hele igennem linsen, uden at vi ænsede det. At booke Johanne har simpelthen været noget af det bedste, vi har gjort for vores bryllup, da billederne til evig tid kan give os dagen igen."
mød fotografen
Hej, jeg er Johanne
For mig handler fotografering om tillid, nærvær og ægte forbindelser. Når mennesker føler sig trygge, opstår de billeder, der ikke bare viser et øjeblik – men som kan mærkes igen og igen.
Julie & Casper
Vi følte os trygge og helt os selv foran kameraet
"Vi var slet ikke i tvivl om, at vi ønskede Johanne som fotograf til vores bryllup – og det viste sig at være en af de bedste beslutninger, vi tog. Hun er ikke bare utrolig dygtig til sit håndværk, men også en helt fantastisk person at have med på dagen. Hun er sjov, rolig og virkelig nærværende, hvilket gjorde, at vi følte os trygge og helt os selv foran kameraet. Selve fotograferingen føltes aldrig opstillet eller kunstig – tværtimod var det en naturlig del af dagen, hvor hun formåede at fange de ægte øjeblikke og følelser. Billederne betyder i dag enormt meget for os. Hver gang vi ser dem, bliver vi taget direkte tilbage til stemningen, glæden og kærligheden fra dagen. Hun har virkelig formået at indfange det hele så smukt og autentisk. Vi kunne ikke have ønsket os bedre billeder, og de lever mere end op til vores forventninger. Vi vil til enhver tid anbefale hende til andre, hvilket vi faktisk jævnligt gør."